Generel information

Aktiv ferie
Actionferie er en aktiv charterferie, hvor du de fleste dage får en ½ dags ferie og en ½ dags action.
I hver rejse er der inkluderet 5-6 actions, der kan variere alt efter hvilket rejsemål rejsen går til.
Ved tilmelding oplyses om de aktuelle actions på det pågældende rejsemål.
På tilmeldingsformularen har du mulighed for selv at vælge, hvilke actions du gerne vil deltage i.
Der er desuden mulighed for at deltage i flere actions under opholdet.

Samlet rejse
Rejser I flere sammen, f.eks. en familie, har I mulighed for at kombinere actionferie med almindelig rejse, hvor 2 voksne eller 2 børn deles om de inkluderede actions. F.eks. far og søn tager ud og dykker, mor og datter tager på jeepsafari og alle tager ud og sejler havkajak.

Aldersgrænse
Der er ikke nogen generel aldersgrænse for at tage med på actionferie, men visse actions kræver en hvis minimumsalder. Dette gælder f.eks. dykning hvor aldersgrænsen er min.12 år.

I samarbejde med Rejseselskaber
Rejserne tilbydes i samarbejde med flere rejseselskaber der står for selve flyrejsen, hotelophold o.s.v.
Survival Team står for planlægning, tilmelding og afvikling af de forskellige actions.
Det vil altid være danske medrejsende instruktører der står for action- programmet, flere dog i samarbejde med lokale specialister.

Afbestillingsforsikring
Afbestillingsforsikring er ikke inkluderet i rejsens pris, men skal tegnes særskilt ved bestillingen af rejsen.

Pension
Der er ikke pension inkluderet i rejsens pris, men der kan bestilles enten hel- eller halvpension, sammen med rejsebestillingen.

Dykkercertifikat
Ønsker du at erhverve internationalt dykkercertifikat bestilles dette sammen med rejsen.
Det teoretiske kan klares hjemmefra, inden man tager afsted efter aftale med os.
Prisen på et certifikat er under det halve af hvad et tilsvarende vil koste her i Danmark. Samtidig er det væsentlig mere spændende at dykke sydpå, hvor vandet er varmere og meget mere klart. Her er der bl.a. også mulig-hed for at dykke ved vrag og grotter.

Ekstra rejser
Vi arrangerer rejser hele året rundt. Ved en samlet tilmelding af min. 10 deltagere kan vi arrangere rejser udover de planlagte. Her er der også mulighed for selv at bestemme rejsemålet blandt de destinationer vi udbyder på pågældende tidspunkt.

Annullering af planlagte rejser
De planlagte rejser kan annulleres ved for få tilmeldinger. Dette vil ske senest 6 uger før rejsedagen. Dette kan evt. ikke gælde for ekstra rejser.